OM OS

Velkommen til Freng Brocante og Le Renard. Og velkommen til vores univers af fine, finurlige, smukke, unikke og frem for alt autentiske og gamle fund.

Med en livslang passion for Frankrig og ”la vie belle”, lever vi nu livet fuldt ud som Brocanteurs. Vi elsker selv historien, alderen og kvaliteten der er i de gamle ting – det tidsløse design, det smukke håndværk, de mærker tiden gir de ting vi finder (præcis som livet også giver os mennesker mærker)

Vi finder selv alle vores ting vi har i butikken – Le Renard og i vores webshop – Freng Brocante. Vi finder primært vores ting på markeder, hos brocante og antik butikker rundt om i hele Frankrig. Men vi har også Dansk Design, nordisk Keramik og europæiske design lamper i vores butik.

Vores stil er altid med basen i ”un coup de coeur” – Valgt med hjertet.

Vi har derfor ikke ”kun” en stilart hos os, men spænder fra det skønne rå industrielle vintage, til den smukke franske landstil, til den romantiske slidt-hvide stil, til den farverige vintage til det klassiske tidløse design. Og selvfølgelig krydret med de unikke, særlige, finurlige og fantastiske fund.

Vi tilbyder indretning og styling af butikker, virksomheder, messestande og private hjem. Vi skaber unikke personlige rum og hjælper med at give netop dit hjem eller din virksomhed kant.

Vi udlejer rekvisitter til reklamefilm, fotoshots og teaterforestillinger.

SÅ velkommen – vi håber I finder lige de skønne sager I også – som os – falder for med et ”coup de coeur”

 

De bedste hilsner

 

Mikkel og Katerina

Instagram did not return a 200.